Google Analytics

tirsdag den 12. juni 2012

Alt er gratis i Genbrugshaven. Men hent selv!

Pressemeddelelse:

Hent selv alt til haven – helt gratis
Genbrugshaven.dk


Hent selv alt til haven – helt gratis

Hent alt, hvad du har brug for til haven, gratis hos andre haveejere. På Genbrugshaven.dk kan du finde de haveartikler, du mangler. Du kan også selv annoncere med fx planter, du gerne vil af med. Det hele er gratis og godt for miljøet. 

Det kan være dyrt at skulle anlægge en ny have eller omlægge en eksisterende, men nu får danskerne hjælp til at hjælpe hinanden. Genbrugshaven.dk er en ny webservice til haveejere, som står og mangler planter og haveartikler, eller som skal have ryddet op i skuret og bedene. På Genbrugshaven.dk kan man annoncere med alt fra planter, hække og buske til fliser, jord, sten, krukker, trillebøre, havemøbler, drivhuse og meget andet. Når man søger på de forskellige emner, optræder de annoncerede ting overskueligt med billede samt information om, hvor i landet de kan afhentes.

Altid gratis annoncering og gratis abonnement til de første 200
Systemet er simpelt; har du noget fra haven, du gerne vil af med, kan du uden videre og helt gratis indrykke en annonce. For dem, der er på udkig efter gratis haveartikler og planter, kan man for kun 99 kroner pr. halvår blive abonnent på Genbrugshaven.dk og få adgang til alle annoncørernes gratis havetilbud. De første 200 abonnenter får gratis medlemskab i et halvt år.
Bodil Vilhelmine Dybvad Pedersen, der står bag den nye webservice, fik ideen til den, da hun selv ville af med en stor plante, og ikke kunne finde aftagere blandt naboer og familie.

Win-win med genbrug for havefolk og miljø
”Jeg fik ideen til Genbrugshaven.dk, da jeg skulle af med en smuk plante, der havde vokset sig for stor til min have. Jeg nænnede ikke at smide den ud! Genbrugsfilosofien, som Genbrugshaven.dk lægger op til, tror jeg virkelig kan finde rodfæste hos mange danske haveejere. For hvem kan ikke se fidusen i at hente ting til haven helt gratis – eller i at få afhentet noget, man gerne vil af med, men ikke nænner at smide ud? Det er en win-win-situation for begge parter, hvor der er både tid og mange penge at spare – og som et kæmpe ekstra plus er selvfølgelig også hensynet til miljøet,” forklarer Bodil Vilhelmine Dybvad Pedersen.

Personligt og brugervenligt
Den eneste betingelse for annoncer på Genbrugshaven.dk er, at det annoncerede skal være gratis. Til gengæld kan du helt uden betaling få hjælp til at grave en plante op og komme af med busken, der har vokset sig for stor, eller du kan få afhentet de gamle havemøbler, der skal udskiftes. Det hele til gavn for din tid, pengepung og miljøet.
”Der findes selvfølgelig andre platforme på internettet, hvor man kan annoncere sine haveting, men disse websider har også mange andre ting. På Genbrugshaven.dk handler det, som navnet indikerer, kun om ting til haven, og det synes jeg, gør det mere personligt, overskueligt og brugervenligt,” siger Bodil Vilhelmine Dybvad Pedersen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar